Forretningsbetingelser

1. Virksomhedsoplysninger

Navn: Advokatfirmaet Bonde & Noringriis
Adresse: Toldbodgade 19 B
1253 København K
Tlf./fax: 33188500 / 33188501
Web www.bonde-noringriis.dk
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bank: Nordea Bank Danmark,
Vesterbrogade 8,
Box 850,
0900 Kbh C
Iban nr. DK2420000106104573.
SWIFT/BIC NDEADKKK.
Klientkonto: 2191 - 0106 104 573

Advokatfirmaet Bonde & Noringriis er et kontorfællesskab mellem Advokatfirmaet Bonde &
Noringriis ApS, cvr.nr. 27271049, (Advokat Morten Bech, advokat Kim Bonde, advokat Søren Noringriis og advokat Karsten Warming), og Advokatanpartsselskabet Steenstrup, cvr.nr. 33869851 (advokat Charlotte Ravn Steenstrup).

Alle advokater er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og en del af Advokatsamfundet.

Bonde & Noringriis er ansvarsforsikret hos TRYG, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup, og har
også i dette selskab stillet garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler.
Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af Bonde & Noringriis uanset, hvor
advokatvirksomheden udøves.


2. Opgavens udførelse

Bonde & Noringriis og klienten aftaler løbende omfanget af den juridiske assistance, herunder
klientens og eventuelle andre rådgiveres forpligtelser i forbindelse med opgaven.

Bonde & Noringriis bekræfter straks modtagelsen af en sag, og såfremt det skønnes nødvendigt
eller på begæring beskrives opgavens hovedtræk og den anslåede tidsramme. Det undersøges
indledningsvis, hvorvidt der er eller vil kunne opstå habilitetskonflikter eller risiko herfor. I givet
tilfælde vil opgaven ikke blive påtaget.

Bonde & Noringriis forpligter sig til at yde kvalificeret juridisk rådgivning samt at levere aftalte
advokatydelser til aftalt tid og i overensstemmelse med de for advokatvirksomheder gældende
regler, herunder retsplejeloven og de advokatetiske regler.


3. Honorarberegning

Bonde & Noringriis tilstræber at udføre påtagne opgave for et honorar, der står i et rimeligt forhold
til opgavens omfang og den ydede indsats.

Honorarberegningen tager udgangspunkt i medgået tid til telefonsamtaler, møder, transporttid,
retsmøder, udarbejdelse af dokumenter, korrespondance, juridiske undersøgelser, forberedelse m.v.
Timetaksten varierer under hensyntagen til den anciennitet og specialviden, som den opgaveløsende
jurist besidder. Udover medgået tid indgår en række faktorer, herunder opgavens kompleksitet og
økonomiske størrelse, opgavens betydning for klienten, det opnåede resultat samt det med opgaven
forbundne ansvar. Klienten er altid velkommen til at få oplyst størrelsen af et forventet eller optjent
honorar.

Udenfor erhvervsforhold vil klienten inden sagen påbegyndes uden begæring modtage oplysning
om det forventede honorar og beregningen heraf.

Omkostninger og udlæg til sagens behandling afholdes af klienten.


4. Betalingsbetingelser

Sagerne faktureres løbende og slutfaktureres ved sagens afslutning. Honorar tillægges moms i
henhold til gældende lovgivning.

Betaling skal ske senest 14 dage efter fakturadato. Ved betaling efter denne dato tillægges rente i
henhold til renteloven.


5. Klientmidler

Beløb tilkommende klienter indsættes på klientkonti og forvaltes i overensstemmelse med
Advokatsamfundets regler.

Klienters indeståender på advokaters klientkonti er dækket af indskydergarantiformuen i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning op til et maksimum på EUR 100.000.

Bonde & Noringriis påtager sig intet ansvar i tilfælde af kontoførende pengeinstituts konkurs.


6. Regler mod hvidvaskning

Bonde & Noringriis er undergivet de forpligtelser, der følger af lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (”Hvidvaskningsloven”),
hvorefter der blandt andet skal indhentes oplysninger om klienters identitet.

Bonde & Noringriis skal derfor modtage følgende dokumenter

For personer
- Navn, adresse og cpr.nr., dokumenteret ved kopi af pas eller kørekort.

For kapitalselskaber og andre juridiske enheder
- virksomhedens navn, adresse, cvr.nr., selskabsform, ledelsen, tegningsregel,
- navn, adresse, cvr.nr. eller cpr.nr. på ejer og/eller den person, der reelt kontrollerer virksomheden.

Denne dokumentation opbevares i mindst 5 år efter klientforholdets ophør.


7. E-mail

Vores e-mail korrespondance er som udgangspunkt ikke krypteret, men alle vore advokater kan modtage og sende sikker e-mail som defineret af NEMid/DanID. Du kan finde gældende krypteringscertifikater på https://service.nemid.nu/dk-da/support/soeg_certifikat/ .


8. Regulering og klageadgang

Bonde & Noringriis er omfattet af reglerne om god advokatskik i henhold til retsplejeloven samt
Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem, herunder de advokatetiske regler.

Reglerne fremgår af Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

Eventuelle klager over personer eller sagsbehandlingen bedes rettet til advokat Søren Noringriis,
der er klageansvarlig. Klager over advokat Søren Noringriis bedes rettet til advokat Kim Bonde.
Medfører den interne klagesagsbehandling ikke en for klienten tilfredsstillende løsning, kan der
klages til Advokatnævnet, der behandler adfærdsklager og klager over advokaters salær, i henhold til proceduren beskrevet på Nævnets hjemmeside www.advokatnaevnet.dk. Advokatnævnets adresse er Kronprinsessegade 28, 1306 København K.

For klager over aftaler indgået via internettet kan der endvidere klages via EU-Kommissionens online tvistbilæggelsesplatform (OTB-platformen) via dette link: https://webgate.ec.europa.eu/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooseLanguage

 

Hent Forretningsbetingelser som PDF


28. september 2016


Bonde & Noringriis
Advokatanpartsselskab

 

Bonde & Noringriis
Advokatanpartsselskab Telefon: 33188500
Toldbodgade 19B CVR-nr. 27271049

1253 København K

 

Bank 2191-0106104573